Kategori, i filosofi er ordet i sin tekniske betydning indført af Aristoteles som betegnelse for irreduktible klasser af prædikater. Uden at påberåbe sig fuldstændighed anfører Aristoteles i Kategorierne og i Topikken ti kategorier: substans, kvantitet, kvalitet, relation, sted eller rum, tid, stilling, haven, handlen og liden.

Faktaboks

Etymologi
Af græsk kategoria 'udsagn, prædikat', af kategorein 'tale imod, anklage, udsige'.

Hos Immanuel Kant er kategorierne rene a priori-forstandsbegreber, dvs. at de er uafhængige af eller går forud for enhver mulig erkendelse. Hver for sig repræsenterer de måder, hvorpå erkendeapparaturet former eller ordner en given mangfoldighed af fornemmelser, således at begrebsmæssig bestemmelse og erkendelse af erfaringsgenstande bliver mulig. Kant opdelte kategorierne i fire klasser: kvantitets-, kvalitets-, relations- og modalitetskategorien.

I moderne filosofi har man talt om, at ord tilhører samme kategori, hvis de kan erstatte hinanden i en given kontekst (meningssammenhæng), således at kontekstens syntaktiske konstruktion forbliver korrekt (syntaktisk kategori), eller meningen forbliver uændret (semantisk kategori).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig