Konstitutiv, dvs. bestemmende; filosoffen Immanuel Kant kaldte forstandskategorierne for konstitutive, fordi der, når de tillægges et empirisk indhold, derved opstår begrebet om en erfaringsgenstand.
Faktaboks
- Etymologi
- Afledt af latin. constituere 'ordne, fastsætte'.
Fornuftens idéer, fx idéen om verden som en helhed, er derimod regulative, dvs. regulerende, fordi de ikke giver os begrebet om en erfaringsgenstand, men tilskynder os til, at vi til stadighed søger at opnå større og større erkendelse.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.