Kvalitet, filosofisk kunstord indført af Cicero, afledt af latin qualis? 'hvorledes?' eller 'af hvilken beskaffenhed?', dvs. at kvalitet kan oversættes som "hvorledeshed" eller beskaffenhed.

Cicero dannede ordet som en direkte oversættelse af græsk poiotes, en abstrakt betegnelse indført af Platon i dialogen Theaitetos og afledt af det græske poios? 'hvorledes beskaffen?'

Baggrunden for Platons dannelse af ordet var, at han ønskede at kunne skelne mellem fx en hvid genstand og hvidhed, dvs. mellem genstand og egenskab.

Aristoteles overtog ordet fra Platon og regnede den abstrakte betegnelse "kvalitet" blandt de såkaldte kategorier. I sit skrift om kategorierne definerede han kvalitet som det, i kraft af hvilket en person siges at være sådan eller sådan.

Ordet kom også til at betegne egenskaber i almindelighed. Inden for logikken er et udsagns kvalitet dets hævdende eller benægtende karakter (se udsagn). Denne opfattelse, at ethvert foreliggende emne enten er en genstand eller en egenskab, holdt sig stort set frem til 1600-tallet, hvor tid og rum bestemtes som noget tredje, der hverken er en egenskab eller en genstand, fx i Newtons bestemmelse af absolut tid og absolut rum.

Allerede den græske filosof Demokrit havde i 400-tallet f.Kr. skelnet mellem de træk ved en genstand, som den faktisk har, og de træk, som den tillægges, men som skyldes de menneskelige sanser.

Denne skelnen, som senere blev formuleret som en skelnen mellem primære og sekundære sansekvaliteter — eller mellem sansekvantiteter og sansekvaliteter, er almindelig i europæisk filosofi fra 1200-tallet, men blev helt central i 1600-tallet.

I bestræbelsen på at opstille et matematisk beskrivbart verdensbillede forsøgte Galilei, Hobbes, Descartes mfl. at vise, at de kvaliteter, som genstandene tillægges, enten kan udtrykkes og måles kvantitativt eller kan påvises at være subjektive, dvs. ikke at være egenskaber ved genstandene selv, men kvaliteter, som opleves, når genstandenes kvantitative, målbare træk påvirker de menneskelige sanseorganer.

Herved rejser sig i almindelighed problemet om, hvordan kvaliteter kan måles, dvs. hvordan fx de kvalitative gradangivelser "meget varm", "mindre varm" og "kold" kan udtrykkes numerisk.

Hvor betegnelsen "kvalitet" således oprindelig stod for fysiske eller naturlige egenskaber, begyndte man i 1600- og 1700-tallet at tale om moralske og æstetiske kvaliteter, hvilket indledte en debat om disse kvaliteters status. Er fx den moralske kvalitet "god" eller den æstetiske kvalitet "grim" en egenskab ved en person eller ved en genstand på linje med egenskaber som at være rødhåret eller firkantet?

Samtidig med at kvalitetsbegrebet bevarede sit hidtidige indhold, kom ordet "kvalitet" efterhånden til også at betegne en genstands gode eller dårlige beskaffenhed. Man taler fx om høj og god kvalitet og om lav og dårlig kvalitet eller blot om en genstands kvalitet, fx i udtrykket "kvalitetsprodukt".

Ordet anvendes ofte som et vagt udtryk for noget positivt; det bruges bl.a. som et salgsargument, uden at det altid står helt klart, hvad ordet dækker. I reklametekster står det som regel for noget ubetvivleligt anbefalelsesværdigt, uden at det fremgår, hvori det anbefalelsesværdige består, dvs. at ordet anvendes uden reelt indhold.

Når ordet indgår i udtryk som "kvalitetsstyring" og "kvalitetskontrol", anvendes det på to måder, som lapper over hinanden. Det kan enten betegne, at en genstand, en tilstand eller en procedure har egenskaber, som en ideel og ikke fuldt ud realiserbar genstand, tilstand eller procedure af denne art tillægges (dvs. nærmer sig det bedste i sin art), eller at den pågældende genstand har egenskaber, der gør den velegnet til den brug eller funktion, som den er frembragt med henblik på, og at tilstanden eller proceduren er egnet til at producere genstanden med de krævede specifikationer på fx den mindst omkostningskrævende og mest miljørigtige måde.

Når man fx taler om livskvalitet, bruges ordet på den første måde, dvs. om træk ved den menneskeskabte tilværelse, som nærmer sig idealet om et godt liv, og når man taler om et kvalitetstæppe, bruges ordet på den anden måde, dvs. om et tæppe, der tåler langvarigt slid. I begge tilfælde betegner ordet ikke træk ved en genstand i absolut forstand, men snarere en relation mellem genstanden og enten en idealforestilling eller en specificeret standard.

Den moderne anvendelse af ordet "kvalitet" rejser problemer, der nøje svarer til de problemer, som den klassiske anvendelse af ordet rejste i 1600-tallet, nemlig hvordan måles og vurderes kvalitet, hvad er det, der måles, og hvilken måleskala skal anvendes?

Uden en nogenlunde præcis forestilling om, hvad der måles, og hvordan der måles, synes ord som "forskningskvalitet" og "kvalitetssikring" at være uden indhold.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig