Lov, udsagn, hvori noget fastlægges. Der skelnes sædvanligvis mellem normative love, dvs. mellem moralske, juridiske, religiøse, logiske eller praktiske forskrifter, og deskriptive love, dvs. beskrivelse af konstante relationer imellem fx natur- eller samfundsfænomener. Uanset hvilken type lov der er tale om, er love normalt udsagn, som er universelle, eller som er mere eller mindre generelle, dvs. har gyldighed inden for nøjere fastlagte afgrænsninger.

Det moderne lovbegreb har, som de fleste af vore begreber, både en græsk og en jødisk-kristen baggrund. Hos grækerne var lov, nomos, oprindelig betegnelse for den forpligtede adfærd i den græske bystat, senere sat i modsætning til naturloven, fysis. I den jødisk-kristne tradition er loven Guds bud.

Den moderne anvendelse af lovbegrebet inden for naturvidenskab og samfundsvidenskab opstod i 1600-tallets begyndelse. Hvor de videnskabelige udsagn i den aristoteliske tradition var blevet opfattet som konstante tilskrivninger af egenskaber til genstande, blev de nu snarere forstået som fastlæggelser af konstante relationer mellem fænomener, der kan variere.

Fx fastlægges i loven for det frie fald en konstant relation mellem et frit faldende legemes faldtid og længden af faldvejen, se naturlove.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig