Sandhed (Sandhed som sætningsprædikat), Hvad betyder det, at en sætning er sand? I forbindelse med nogle typer af sætninger (nemlig sådanne, der ikke kan benægtes, uden at der opstår en selvmodsigelse) er sandhed det samme som konsekvens og konsistens. Sætninger af denne type kaldes nødvendige sandheder, og deres sandhed skyldes rent logiske forhold. Vi behøver kun logikken for at kunne indse, at ungkarle er ugifte, og at trekanter har tre sider. De egentlige sandhedsteorier er blevet udviklet i forbindelse med en anden type sætninger, nemlig sådanne, der kan benægtes, uden at der opstår en selvmodsigelse. Sande sætninger af denne type kaldes tilfældige sandheder.
Om denne type sætninger er det blevet sagt (af F.P. Ramsey), at ordet sand (og hermed også ordet falsk) er overflødigt. At hævde, at "Peter er rødhåret", og at sige: "Sætningen 'Peter er rødhåret' er sand", er et og det samme, idet at hævde en sætning er det samme som at sige, at sætningen er sand. Ordet sand kan derfor undværes. Ud fra denne opfattelse, som kaldes redundansteorien for sandhed, er det imidlertid vanskeligt at forklare, hvad en sætning som fx "Hvad der står i Den Store Danske Encyklopædi er sandt" betyder. I en variant af redundansteorien opfattes sætningen som en talehandling, der tilkendegiver enighed med redaktionen. Sand er ud fra denne opfattelse ikke et egentligt sætningsprædikat og har ikke en mening i dette ords sædvanlige betydning. Det er imidlertid uklart, hvilken rolle faktiske forhold spiller i forbindelse med denne type talehandlinger, og hvorledes ordet sand skal forstås, hvis det optræder i forbindelse med meninger, som ikke tidligere er blevet fremsat af andre. Langt rimeligere synes redundansteorien at være i forbindelse med normative sætninger som fx etiske principper og æstetiske regler. Sætninger om etiske forhold, fx at man bør handle i overensstemmelse med næstekærlighedsbudet, eller at man bør afholde sig fra at skade andre, er påbud, dvs. talehandlinger. Der synes derfor ikke at være forskel på hævdelsen af disse normer og hævdelsen af, at de er sande, undtagen hvis påstanden om deres sandhed opfattes som en tilkendegivelse af, at disse normer (måske til forskel fra andre) stammer fra en autoritet, der har ret eller magt til at fastlægge dem. Når man i så fald taler om, at det fx er sandt, at ejendomsretten er ukrænkelig, betyder det blot, at det står i Grundloven, dvs. sætningen burde lyde: "Det er sandt, at ejendomsrettens ukrænkelighed er fastlagt i Grundloven". Tilsvarende overvejelser over sandhed kan anføres i forbindelse med livsanskuelser, politiske opfattelser, religiøse anskuelser osv.
Over for redundansteorien står de egentlige sandhedsteorier, dvs. teorier om, hvordan ordet sandhed defineres. Der kan her skelnes imellem statiske og dynamiske teorier for sandhed, hvor de statiske bygger på det logiske princip, at det sande altid er sandt, de sidste på, at sandheden er kontekstafhængig, dvs. afhængig af tid, sted, miljø osv.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.