Subjektivisme er den filosofiske opfattelse, at menneskets erkendelse og moralske vurderinger er bestemt af det erkendende subjekts begrebsdannelser og erkendeaktivitet og af dets ønsker og behov.

Subjektivisme i erkendelsesteoretisk henseende findes hos fx René Descartes, hvor subjektets klare og distinkte idéer er garanti for erkendelsens gyldighed, hos Immanuel Kant med hans lære om anskuelses- og erkendeformer og hos G.W.F. Hegel i hans lære om, at subjektet opnår erkendelse ved at erhverve sig menneskehedens fælles historie. David Humes moralfilosofi er det klassiske eksempel på moralsk subjektivisme.

Erkendelsesteoretisk og moralsk subjektivisme udelukker ikke, at erkendelsesudsagn og moralske udsagn opfattes som sande eller falske. I kraft af den måde, hvorpå det erkendende subjekt ordner og begrebssætter det sansede, kan der ifølge Kant udsiges noget sandt om erfaringsverdenen, og ud fra menneskets faktiske ønsker og behov kan Hume tillægge moralske udsagn gyldighed.

Den status, som subjektivismen tilskriver subjektet, er ud fra et eksistentialistisk perspektiv blevet afvist af Martin Heidegger. Subjektets tidslighed, som er en grundlæggende betingelse for menneskets eksistens, udelukker ifølge ham, at det kan opfattes som en garant for erkendelsens og moralens gyldighed.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig