Syntetisk a priori, hos den tyske filosof Immanuel Kant det forhold, at visse erkendeudsagn dels er syntetiske sætninger, dvs. udsiger noget om virkeligheden, dels kan opstilles uafhængigt af eller forud for (a priori) erfaringen.

Da erkendelse ifølge Kant kun er mulig, hvis sanseindtryk indordnes i tidslige følger og rumlige forhold, kan det a priori udsiges om erfaringsverdenen, at den eksisterer i tid og rum.

Senere filosoffer, således de logiske positivister, har afvist eksistensen af syntetisk a priori-sætninger.

Se også omverdensproblemet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig