Et glidebaneargument er en informel fejlslutning, hvori man hævder, at en tilstand medfører en række andre tilstande, uden at man i tilstrækkelig grad begrunder den påståede årsagssammenhæng mellem tilstandene. Rækken af tilstande præsenteres typisk som en uafvendelig og eskalerende forværring af den første tilstand, der i sig selv måske virker mild eller uskyldig.

Udtrykket glidebaneargument kan forklares ved, at argumentet billedligt talt minder om en rutsjebane, som det er umuligt at slippe væk fra, når man først er blevet skubbet i gang. Glidebanen er dog illusorisk, og en eventuel accept af overgangene mellem de enkelte trin bygger på et forkert grundlag såsom tilhørerens fordomme, frygt eller tiltro til en autoritet. Lignende argumenter, hvor en årsagssammenhæng mellem trinene begrundes behørigt eller er umiddelbart indlysende, er ikke fejlslutninger og karakteriseres sædvanligvis ikke som glidebaneargumenter. Eksempel tre nedenfor viser dog, at glidebaneargumenter kan tage form af længere rækker af isoleret set plausible overgange.

Anvendelse

Glidebaneargumenter er ret almindelige i den offentlige debat, hvor de kan observeres i diskussioner om moralsk og religiøst set kontroversielle spørgsmål, om hvordan vi bør forholde os til eksempelvis rusmidler, ytringsfrihed, abort eller aktiv dødshjælp. Glidebaneargumenter kan også optræde sammen med en anden fejlslutning såsom et stråmandsargument.

Eksempler

1) Hvis unge mennesker begynder at drikke øl, vil de snart ønske at prøve et blødt stof som hash, hvorefter de vil ty til hårdere stoffer som heroin, hvilket vil lede dem ud i kriminalitet og i sidste ende medføre hele samfundets forfald.

Sammenhængen mellem de enkelte trin fra unge menneskers forbrug af alkohol til samfundets forfald er ikke godtgjort. Det er for eksempel ikke umiddelbart indlysende, at der vil opstå et ønske om at eksperimentere med hash hos unge, der forbruger alkohol.

2) Hvis vi tilbyder frivillig aktiv dødshjælp, vil det uafvendeligt føre til, at enkelte læger vil tage beslutningen i deres egne hænder over hovedet på patienterne, hvilket vil medføre at flere og flere læger vil imitere denne praksis. Vi vil så i realiteten ende med at have tvungen aktiv dødshjælp, hvilket må sidestilles med mord.

Overgangen mellem de enkelte trin på glidebanen fra frivillig til tvungen aktiv dødshjælp er ikke godtgjort. Det er ikke umiddelbart indlysende, at alle læger eller stort set alle læger ikke til stadighed ville kunne opretholde en skelnen mellem tilbud og tvang.

3) Følgende eksempel viser, at en høj sandsynlighed mellem de enkelte begivenheder i rækken ikke er nok til at etablere en høj sandsynlighed for hele rækken selv.

I denne byzone er der 90 % sandsynlighed for, at et hus, der vælter, vil ramme et andet hus, som så vil vælte. Dette har igen 90 % sandsynlighed for at ramme et tredje hus. Så snart et hus vælter, er der derfor stor sandsynlighed for, at store dele af byen vil komme til at ligge i ruiner.

Faktisk er der kun 0,9 x 0,9 = 0,81 sandsynlighed for, at et tredje hus vælter. Der er kun omkring 48 % sandsynlighed for, at et ottende hus vil vælte, og sandsynligheden går mod nul.

Læs mere i Den Store Danske

logik

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig