kontradiktion

Kontradiktion, (af latin contradictio 'modsigelse', af kontra- og afledn. af dicere 'sige, tale'), i bred forstand udtryk for en modsigelse, dvs. det forhold, at to udsagn af logiske grunde ikke begge kan være sande samtidig, fx "billedet er smukt" og "billedet er grimt". I snæver forstand betegnes to udsagn som kontradiktoriske modsætninger, såfremt de begge af logiske grunde hverken kan være sande eller være falske samtidigt, se logisk kvadrat.

Kontradiktionsprincippet er et logisk princip, ifølge hvilket ingen utvetydig dom på én gang kan være både sand og falsk. Ontologisk tolket hævder princippet, at en given entitet ikke under de samme omstændigheder og til samme tidspunkt kan have og ikke have den samme egenskab; fx kan en given figur ikke i en og samme henseende samtidig være ottekantet og ikke ottekantet. Ifølge Aristoteles og mange senere filosoffer udgør kontradiktionsprincippet et uanfægteligt logisk aksiom, idet en benægtelse af det forudsætter dets gyldighed.

Det modsatte af en udsagnslogisk kontradiktion er en tautologi.