• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

logisk konstant

Oprindelig forfatter JRyb Seneste forfatter Redaktionen

logisk konstant, (2. ord af lat. constans, afledt af constare 'stå fast, forblive uforandret'), de ord, der bliver tilbage, når man fra en sætning fjerner alle genstands- og relationsbetegnelser samt funktionsudtryk. Eksempler på logiske konstanter er ¬ (negation, "ikke"), ∧ (konjunktion, "og") og ∨ (disjunktion, "eller"). Der er dog ikke fuld enighed blandt logikere om, hvad der bør tolkes som logiske konstanter.