Mens dannelse i antikken og til dels også i middelalderen var forbeholdt de arbejdsfrie mennesker, fordi den ægte menneskelige udfoldelse bestod i kontemplation, så opstod i oplysningstiden den tanke, at det netop var arbejdet, der adskilte mennesket fra dyrene, at mennesket var et "redskabsfremstillende dyr" (Benjamin Franklin), og at det var gennem arbejdet mennesket udviklede sig.
Tankegangen slog an, bl.a. fordi den støttede det fremvoksende borgerskab i dets kamp mod adelen og dens privilegier. At det var arbejdet og ikke "blodet", der adlede, var en revolutionerende tankegang.
Samtidig spores de første kim til en udvidelse af arbejdsbegrebets omfang. Lønarbejdet er ved at vinde frem, og abstrakt set er der principielt ingen forskel på, om man sælger sin arbejdskraft til fysisk arbejde eller til fx ingeniør- eller bogholderiarbejde. Forfatteren Voltaire kan ligefrem tale om sit "skrivearbejde". Arbejdsbegrebet bliver på samme tid gjort alment og abstrakt som lønarbejde og idealt som den virksomhed, hvorigennem mennesket omformer naturen, samfundet og sig selv.
I oplysningsfilosofien grundlægges for alvor den optimistiske fremskridtstro, som har domineret den vestlige verden frem til i hvert fald 1970'erne. Den 28 bind store franske encyklopædi (1751-72) kan ses som én stor lovprisning af det menneskelige arbejde, håndværket, videnskaben og teknikken. Mennesket er ved at gøre sig fri af naturtvangen. Arbejdet forherliges som civilisationens pulsslag og som den drivkraft, der udvikler såvel historien som mennesket selv.
Kulturen udvikles igennem arbejdet, og det er ved arbejdet, mennesket opnår erkendelse og bliver socialt. I forhold til dannelsesspørgsmålet er det imidlertid afgørende, at arbejdet er alsidigt og udviklende ved både at rumme intellektuelle og manuelle aspekter. Og arbejdet skal have karakter af selvvirksomhed og fremelske personlig ansvarsfølelse.
I 200 år har dette menneskesyn inspireret til mange forskellige koblinger mellem arbejde og pædagogik, lige fra arbejdslejre til polyteknisk dannelse og arbejdsskoletanker.
Men det er tankevækkende, at det samme borgerskab, som udviklede disse opfattelser, samtidig gennem manufakturer, miner og fabrikker skabte et nedslidende, fremmedstyret og monotont lønarbejde. Frigørelsen fra adelen og feudalsystemet gav ikke almindelige mennesker et arbejde med de udviklende kvaliteter, som filosofferne talte om. Industrialiseringen afkvalificerede tværtimod mange arbejdsprocesser.
Teorien om arbejdets betydning for menneskets udvikling stod imidlertid fast og kom til at udgøre basis for megen samfundskritik. Skulle mennesker kunne udvikle alle deres evner og muligheder i et samfundsmæssigt fællesskab, måtte arbejdet være tilsvarende alsidigt og varieret.
Som led i kulturrevolutionen i Kina forsøgte Mao at sende studenterne ud i rismarkerne og den lokale industri i perioder — og i en vis udstrækning arbejderne ind på universiteterne — for at bekæmpe skellet mellem håndens og åndens arbejde, give den unge generation forskellige arbejdserfaringer og undgå ensidighed.
Hos de såkaldte utopiske socialister i begyndelsen af 1800-t. og hos den unge Karl Marx opstilles et ideal om et samfund, hvor man arbejder af lyst, som mange jo gør i dag især i deres fritid, og hele tiden skifter arbejdstype, fx flere gange om dagen.
Det har dog vist sig uhyggeligt svært at styre udviklingen af arbejdets karakter ud fra humanistiske idéer og/eller politiske beslutninger. Økonomien og teknologien er tilsammen så stærke kræfter, at de synes nærmest umulige at regulere uden fagligt organiseret arbejdskamp.
Det kan således også virke som et karakteristisk slag i luften, når Undervisningsministeriet i bogen U 90, der i 1978 omhandlede en samlet uddannelsesplanlægning frem til 1990'erne, skrev: "Skulle der vise sig tendenser til, at flere og flere job forenkles til arbejdsprocesser af helt banalt indhold eller rettere: skulle det vise sig, at antallet af stærkt specialiserede og forenklede job ikke aftager hurtigt nok, så må konsekvensen efter vor opfattelse blive den reaktion, at det ikke er acceptabelt".
Tankerne om arbejdets dannende karakter har også givet sig en lang række udslag uden for produktionslivet.
Man har forsøgt at udnytte arbejdet som opdragelsesmiddel, desværre ofte i form af hårdt ensidigt fysisk arbejde under tvang og som en straf. Særlig slemt har denne kombination været benyttet i totalitære regimers arbejdslejre for politiske fanger. Men også som en mere almindelig del af dagligdagen har mennesker med magt "opdraget" på andre på denne måde. I de første børnehjem for fattige, forsømte børn blev strengt legemligt arbejde anset for det bedste opdragelsesmiddel. Arbejdshusene, der i Danmark blev nedlagt så sent som i 1973, havde til opgave at vænne vaneforbrydere, der skønnedes uegnede til almindelig fængselsstraf, til ordnet levevis.
De mere progressive arbejdsskoletanker lagde vægt på, at arbejdet skulle have kvalitet, hvilket i mange variationer betød krav om alsidighed, selvvirksomhed, saglighed, fantasi og åndelig anstrengelse.
Den tyske pædagog Georg Kerschensteiner (1854-1932) opfattede pædagogisk arbejde som arbejde, der egnede sig til at opbygge en stadig mere saglig indstilling hos eleven, hvilket igen forudsatte, at eleven selv havde mulighed for at bedømme resultaterne af indsatsen.
Den franske pædagog Célestin Freinets (1896-1966) idéer om at bygge hele skolens arbejde op omkring værksteder har dannet skole i mange lande, inkl. Danmark. Det håndværksbetonede arbejde er det bærende princip for såvel al indlæring som for børnenes sociale udvikling.
Hos den også i Danmark meget indflydelsesrige amerikanske filosof og pædagog John Dewey (1859-1952) lægges der især vægt på selvstændig problemløsning som det karakteristiske ved udviklende arbejde. For ham selv og mange efterfølgere bygges menneskets erkendelse op af de erfaringer, der indhøstes, når man selv er med til at planlægge, gennemføre og vurdere problemorienterede projekter.
Det mest synlige udtryk for arbejdsskoletankerne er de manuelle fag (sløjd, håndarbejde, tegning/formning m.m.) i skolen; men der har altid været forskellige meninger om, hvorvidt man skulle satse mest på brugsværdien, opdragelse til flid og akkuratesse, selvstændighed og ansvar — eller udviklingen af skabende og kreative evner.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.