Nicolaus fra Autrecourt, ca. 1298-1369, fransk teolog i Paris, som fik sine radikale filosofiske teser fordømt af en pavelig domstol i 1347, måtte tilbagekalde dem og se sine skrifter blive brændt offentligt. Kort tid senere blev han dog kannik i Metz, og fra 1350 til sin død var han dekan for domkapitlet dér.

Nicolaus gik imod sin tids erkendelsesteoretiske optimisme og hævdede, at vi aldrig kan få garanti for, at en sanseoplevelse svarer til den ydre verden, eller at der er en årsagssammenhæng mellem to foreteelser.

Derfor, mente han, kan heller ingen videnskabelig teori være garanteret sand; man kan fx opstille en atomistisk lære som et plausibelt alternativ til den aristoteliske idé om, at den materielle verden er et kontinuum befolket af substanser, som har accidenser.

Nicolaus fik ingen trofaste elever, men hans modstandere blev tvunget til at argumentere bedre for deres tro på sikker erkendelse.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig