Siger fra Brabant, død mellem 1281 og 1284, filosof, som i 1260'erne og 1270'erne virkede ved universitetet i Paris. Han gjorde sig bemærket ved at forsvare den filosofiske holdbarhed af teser, som han fandt eller mente at finde hos Aristoteles og Averroës, selvom de stred mod 1200-t.s kristendomsopfattelse. De vigtigste var:

1) Verden og dens naturlige arter (mennesker, heste osv.) har ingen tidslig begyndelse eller ende. 2) Menneskers forstandserkendelse sker ikke i enkeltintellekter, men i ét fællesmenneskeligt intellekt. Tese 1) syntes at stride mod skabelseslæren og tese 2) mod læren om, at det er den enkeltes udødelige sjæl, som bærer et menneskes identitet og ansvar over for Gud.

At de filosofiske teorier er videnskabeligt værdifulde og ikke til at modbevise, søgte Siger at forene med kravet om, at kristne mennesker må tro på kirkens lære. I 1276 blev han forhørt som mistænkt for kætteri, men formentlig frikendt; året efter fordømte biskoppen af Paris dele af hans filosofi.

Siger fra Brabant menes myrdet af sin sekretær under et ophold i Italien.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig