Henrik fra Gent, Henri de Gand, før 1240-29.6.1293, nederlandsk teolog. Henrik, der studerede ved universitetet i Paris, var fra 1277 ærkediakon i Tournai og fra 1276 til sin død teologisk professor ved universitetet i Paris.
Han tilhørte den augustinske tradition, som han på ofte original måde søgte at videreføre i dialog med aristotelisk tænkning. Han var medlem af den biskoppelige kommission, som i 1277 undersøgte udbredelsen af vranglære ved universitetet; arbejdet resulterede i en kirkelig fordømmelse, som bl.a. syntes rettet imod Thomas Aquinas' værker.
Som sekulargejstlig engagerede Henrik sig i diskussionen om tiggermunkenes ret til at høre skriftemål, og pga. sine voldsomme udfald imod de nye ordner blev han i en kortere periode suspenderet fra sin lærestol.
Henriks hovedskrifter omfatter en ufuldstændig lærebog i teologi og en større samling af disputationer (quodlibet). Han havde få egentlige disciple, men hans tænkning øvede stor indirekte indflydelse, idet den inspirerede Johannes Duns Scotus, Petrus Aureoli og William fra Ockham mfl.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.