Akademiet, skole grundlagt ca. 385 f.Kr. af Platon. Det var Europas første forskningsinstitution og med afbrydelser hjemsted for den platoniske "skole", indtil det blev lukket i 529 e.Kr. af den østromerske kejser Justinian.

Hjemstedet lå lidt nordvest for Athen, og navnet akademi skyldes beliggenheden i en lund, helliget den mytiske heros Akademos. Formelt havde Akademiet formentlig karakter af et religiøst fællesskab samlet om dyrkelsen af muserne.

Platons undervisning i Akademiet (hans "uskrevne lære") synes at have dannet udgangspunkt for en langtrækkende mundtlig tradition, der har suppleret hans nedskrevne dialoger.

De sparsomme kilder antyder en livlig — og udogmatisk — diskussion om hovedprincipperne i Platons metafysik, herunder idélæren.

Men studierne i Akademiet har desuden dækket et bredt fagligt spektrum (matematik, astronomi, biologi, retorik, logik etc.); flere matematikere var tilknyttet Akademiet.

Akademiets historie efter Platons død ca. 347 f.Kr. demonstrerer spændvidden i den inspiration, der udgik fra ham. De efterfølgende forstandere, Speusippos og Xenokrates, beskæftigede sig navnlig med formel metafysik.

Antagelig i 273 f.Kr. indledtes det såkaldte skeptiske Akademi (Arkesilaos og Karneades), der navnlig blev kendt for sin polemik mod stoisk erkendelsesteori.

I 1. årh. f.Kr. indtrådte en tilnærmelse til stoicismen (Filon fra Larissa og Antiochos fra Askalon). Fra de første århundreder af romersk kejsertid vides ikke meget om Akademiet. I senantikken blev det sæde for en nyplatonisk hovedretning (Proklos og Damaskios).

Fra 1. årh. f.Kr. stammer en opdeling i det gamle Akademi, det mellemste (Arkesilaos) og det nye (Karneades).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig