• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Diogenes fra Sinope

Oprindelig forfatter TE-P Seneste forfatter Redaktionen

Diogenes fra Sinope. Maleri af Nicolai Abildgaard, formentlig fra 1790'erne; privateje. Diogenes ligger op ad tønden, som han boede i (egl. en pithos, et lerkar i kæmpeformat). Forrest til venstre står en lygte, som han brugte, når han forgæves ledte efter et menneske, dvs. efter et ærligt og selvstændigt væsen. En hund hedder på græsk kyon; her symboliserer den kynikerne, den filosofiske skole, som Diogenes grundlagde, og hvis navn kommer af, at de levede som hunde. Abildgaards maleri illustrerer den antikke anekdote om et besøg, som Alexander den Store engang aflagde hos Diogenes. Filosoffen lå og solede sig, da verdensherskeren trådte hen til ham og sagde: Bed mig om lige hvad du vil! og Diogenes svarede: Flyt dig lidt! Du skygger for Solen!

Diogenes fra Sinope. Maleri af Nicolai Abildgaard, formentlig fra 1790'erne; privateje. Diogenes ligger op ad tønden, som han boede i (egl. en pithos, et lerkar i kæmpeformat). Forrest til venstre står en lygte, som han brugte, når han forgæves ledte efter et menneske, dvs. efter et ærligt og selvstændigt væsen. En hund hedder på græsk kyon; her symboliserer den kynikerne, den filosofiske skole, som Diogenes grundlagde, og hvis navn kommer af, at de levede som hunde. Abildgaards maleri illustrerer den antikke anekdote om et besøg, som Alexander den Store engang aflagde hos Diogenes. Filosoffen lå og solede sig, da verdensherskeren trådte hen til ham og sagde: Bed mig om lige hvad du vil! og Diogenes svarede: Flyt dig lidt! Du skygger for Solen!

Diogenes fra Sinope, ca. 400-325 f.Kr., græsk filosof, grundlægger af kynikernes skole. I filosofihistorien er hans plads mellem Sokrates og Zenon, grundlæggeren af stoicismen.

Diogenes' specielle betydning lå dog ikke så meget i en filosofisk teori som i hans praktiske udfoldelse af den særlige kyniske livsform: skamløshed vedr. kropsfunktioner (fx sex) og den yderste nøjsomhed (fx mad) som bevis på, at konventionelle materielle og sociale goder er ligegyldige.

Diogenes påberåbte sig her fysis 'natur' i modsætning til nomos 'konvention'. Til det sidstnævnte regnede han også en traditionel borgerdyd som fædrelandskærlighed; Diogenes var den første kosmopolit.

Ved sin praksis og sine sarkastiske bemærkninger ville han udfordre borgerskabet og gøre op med det sociale og politiske statussystem. Utallige anekdoter om ham var i omløb i antikken ("Diogenes i tønden"), og hans særlige figur har fået en blivende plads i europæisk bevidstheds historie.

Læs også om kynikerne.