Epiktet, gr. Epiktetos, ca. 55-135 e.Kr., græsk filosof; den sene stoicismes hovedrepræsentant ved siden af Seneca, Musonius Rufus og Marcus Aurelius. Epiktet stammede fra Lilleasien, nuv. Tyrkiet, og kom til Rom som slave. Efter sin frigivelse virkede han som filosofilærer i Rom og siden i Nikopolis i det nuv. Albanien.

Epiktet skrev selv intet. Fire bøger diatriber er bevaret. Det er stenografiske referater af Epiktets undervisning foretaget af eleven Arrianos, som også har ansvaret for den bevarede Håndbog i Epiktets lære.

Epiktets filosofi er i overensstemmelse med den oprindelige stoicisme, men med en karakteristisk drejning. Hovedsagen er etik og praksis, formidlet ved udstrakt brug af "diatribisk" stil: direkte tiltale i dialog med fiktiv samtalepartner, sarkasme, retoriske spørgsmål mv.

Indholdsmæssigt sondres der skarpt mellem skæbnens tilskikkelser (liv og død, social placering mv.), som er "ligegyldige", og det, der er op til den enkelte selv (hans "valg", som giver ham frihed: selve holdningen til alt ydre), som alene er "godt" eller "slet".

Endelig udtrykker Epiktet en ægte religiøs hengivelse til verdensaltet. Trods flere ligheder med Det Nye Testamente kan der ikke konstateres nogen gensidig påvirkning.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig