Den vise, idealfigur i antikkens moralfilosofi, først og fremmest i stoicismen.

Den vise er som ideal et menneske, der i alle livets tilskikkelser ved, hvad der er godt, og alene ønsker at gøre det gode.

At denne skikkelse kaldes vis (gr. sophos, lat. sapiens), afspejler den stoiske idé, at alle moralpsykologiske fænomener grundlæggende er kognitive og altså beror på indsigt.

Trods skikkelsens ideale karakter nævnte man ofte Sokrates og Cato d.y. som autentiske eksempler.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig