Dialog, Dialog indgår i flere litterære genrer, særlig dominerende i drama, men udgør også en genre for sig. Som sådan fik dialogen sin klassiske form gennem de gengivelser af sokratiske samtaler, der forfattedes af hans elever (bevaret er Platon og Xenofon).

Faktaboks

Etymologi
Ordet dialog kommer af græsk dialogos 'samtale', af dia- og logos 'ord'.

Dialogen er navnlig i Platons udformning en filosofisk samtale med person- og situationskarakteristik, der afspejler den mundtlige form og den sokratiske sandhedssøgen. Aristoteles ændrede dialogformen, så den kom til at bestå af længere indlæg med ham selv som deltager. Senere i antikken benyttedes denne form af Cicero og Plutarch mfl.

Både i middelalderen og i nyere tid har dialoggenren været et yndet, oftest pædagogisk middel til at fremstille og forklare moralske, videnskabelige, tekniske, æstetiske o.a. problemer. Dialoger af franskmanden Diderot i 1700-tallet udmærker sig ved psykologisk livagtighed og spænding mellem forskellige positioner.

Den russiske litteraturfilosof Mikhail Bakhtin hævdede det åbne, dialogiske princip som en modsætning til monolog, enetale, magtmonopol — litterært og socialt.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig