doksa, (af gr. doxa 'mening, forestilling, anseelse'), betegner i græsk filosofi som oftest en erkendelse med usikker sandhedsværdi således allerede hos Xenofanes i 500-t. f.Kr. Hos Parmenides stilles doksa i modsætning til sandhed og betegner en illusion. Platon opfattede doksa som en erkendelse, der kan være sand eller falsk, i modsætning til sikker viden, episteme. For ham kan sanseverdenen i sig selv kun være genstand for doksa, mens idéerne erkendes ved episteme. Aristoteles sondrer mellem doksa og episteme eller videnskabelig erkendelse og afgrænser doksa som et erkendelsesteoretisk begreb fra det psykologiske begreb fantasia, forestilling.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki