Essens, Hos Aristoteles udtrykkes en tings væsen eller essens gennem en definition. Et hvilket som helst emne kan principielt defineres, men den primære betydning af essens er for Aristoteles det, der bestemmer, at en given størrelse er, hvad den er ("et menneske er et fornuftbegavet, levende væsen "). Forstået således står essens i modsætning til accidens.

Faktaboks

Etymologi
Ordet essens kommer af latin essentia, direkte oversat fra græsk ousia 'væren', traditionelt gengivet ved 'substans'.

Forskellen mellem essens og eksistens blev betonet i skolastisk filosofi, hvor eksistens er modtaget af Gud, mens essens er betinget af Guds fornuft og er det, hvorved en ting er det, den er.

Senere skelnede John Locke imellem en tings realessens, dvs. de fysiske forhold, der gør den til det, den er, og dens nominalessens, dvs. den måde, hvorpå den bestemmes af det erkendende subjekt.

Essentialisme betegner den opfattelse, at en størrelse har én central begrebsbestemmelse.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig