Handlingsfilosofi, philosophy of action, underafdeling i moderne engelsk-amerikansk filosofi af bevidsthedsfilosofi (philosophy of mind).

Centrale temaer inden for handlingsfilosofien er: 1) Forskellen mellem en handling og en hændelse, noget der blot sker. Fordrer handling en særlig bevidsthed, intention eller vilje? 2) Forskellen mellem ubevidst og bevidst handling. 3) Er begrundelser for handling årsager? 4) Hvordan indgår mening og begær i forklaringen af handling? 5) Handling og frihed. 6) Handling og ansvarlighed. Ved at samle sådanne temaer i disciplinen handlingsfilosofi har moderne filosofi skærpet opmærksomheden over for fænomenet handling.

Mange af de nævnte temaer har dog en lang tradition i vesteuropæisk filosofi inden for discipliner som metafysik og etik helt tilbage til Aristoteles og stoicismen.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig