Intellectus possibilis intellectus agens, aktivt og passivt intellekt. Distinktionen stammer fra Aristoteles, der i en kryptisk passage skelner mellem den menneskelige fornuft som passivt modtagende i forhold til erkendeobjekterne og som aktivt — ikke i den forstand, at det aktive intellekt "skaber" sine objekter, men således, at det gør objekterne erkendbare.

Faktaboks

Etymologi
Begreberne kommer af latin 'den handlende fornuft, den mulige fornuft', overført fra græsk nus poietikos, nus pathetikos.

Begreberne spillede en betydelig rolle i middelalderen. Det var her klart, at det passive intellekt er knyttet til det enkelte menneskes bevidsthed. Men Aristoteles' holdning til det aktive intellekt forekom uklar.

I den nyplatonisk prægede tradition opfattedes det aktive intellekt som guddommeligt og overpersonligt, mens for eksempel Thomas Aquinas betragtede det som en instans i den menneskelige bevidsthed, der abstraherer det almene fra det sansbare og individuelle.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig