Materie, i almindelig filosofisk sprogbrug betegnelse for uformet stof. Latin materia er en direkte oversættelse af græsk hyle, egl. 'ved' eller 'tømmer', i 300-t. f.Kr. gjort til filosofisk begreb af Aristoteles.

Faktaboks

Etymologi
Ordet materie kommer af latin materia 'stof, materie'.

Formålet med Aristoteles' sondring mellem form og materie er at redegøre for forandring og bevægelse. En given ting består af et stof, der struktureres og bestemmes af formen. I en bronzekugle er bronzen materie, formen er en kugle; men den bronze, kuglen er lavet af, havde sin egen form og sit eget stof. Begreberne form og materie er derfor relative, og verden som helhed kan betragtes som et hierarki af form og materie.

I hellenistisk tid, ca. 330-31 f.Kr., var de filosofiske systemer erklæret materialistiske. Epikur videreudviklede atomteorien, således at materien består af udelelige materielle mindsteenheder. For stoikerne var verden som helhed et materielt kontinuum. Materien i snævrere forstand betragtedes som et passivt princip, der ordnes af et aktivt, nemlig logos. I 200-t. e.Kr. betragtede Plotin, ligesom Aristoteles, materien i sig selv som et grænsebegreb.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig