Nomos var i oldtidens Grækenland oprindelig betegnelse for det, der var skik og brug, eller det, der var vedtaget. Nomos 'vedtægt' blev derfor ofte sat i modsætning til fysis 'natur'; denne modsætning spillede en stor rolle i den intellektuelle debat i forbindelse med sofisterne sofisterne i 400-tallet f.v.t.

Faktaboks

Etymologi

Ordet var på oldgræsk nómos med tryk på første stavelse. Det er en anden afledning end nomós 'landområde, distrikt' med tryk på sidste stavelse (se også nome), men begge ord er afledninger af roden i némein 'tildele'.

I juridisk sprog brugtes nomos som betegnelse for det, samfundet havde vedtaget, dvs. lov, som regel således at nomos betegner en generel, tidsubestemt lov i modsætning til den tids- og situationsbestemte psefisma 'dekret'. Derfor kan nomos også anvendes om love, som anses for guddommelige, fx i Det Nye Testamente om Moseloven.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig