Nypythagoræisme, filosofisk-religiøs bevægelse fra 1. årh. f.Kr. til ca. 300 e.Kr. Nypythagoræerne, der aldrig dannede en egentlig skole, forenede elementer af teosofi, mystik og metafysik. De påberåbte sig den "pythagoræiske" livsform, men ud fra et filosofisk synspunkt må nypythagoræismen betragtes som et led af den platoniske tradition. Væsentlige skikkelser er Eudoros, Moderatos og Numenios.