Verdenssjæl, (lat. anima mundi), verden som besjælet. For Platon var sjælen princip for bevægelse og delagtig i fornuften. Verden som helhed betragtedes som besjælet, og ifølge hans dialog Timaios er det verdenssjælen, der styrer himmellegemernes bevægelser med fornuften som forbillede.

Individuelle sjæle er aflæggere af verdenssjælen. Denne grundtanke levede videre hos nyplatonikeren Plotin, for hvem sjælens hypostase udgår fra åndens og styrer den materielle verden.

I renæssancens naturopfattelse og hos fx Johannes Kepler spillede verdenssjælen en så stor rolle, at Isaac Newton sidst i 1600-tallet måtte tage udtrykkelig afstand fra tankegangen.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig