Zoon politikon, (gr. 'samfundsvæsen'), Aristoteles' betegnelse for de dyrearter, hvis individer har en fælles, samfundsbyggende udfoldelse, fx bien, myren og mennesket. I sine værker Etikken og Politikken begrunder han nærmere, at mennesket fra naturens hånd er et zoon politikon i højere grad end noget andet dyr, fx ved at besidde fornuft. Den græske bystat, polis, anser han for kulminationen af menneskets samfund.