Børge Riisbrigh var en dansk filosof, som fra 1767 var ekstraordinær og i 1773 blev ordinær professor i logik og metafysik ved Københavns Universitet.
Hans lille lærebog Praenotiones philosophicae (1775, Filosofiens begyndelsesgrunde), som er præget af wolffiansk tankegang (se Christian Wolff), blev for mange, heriblandt N.F.S. Grundtvig, indgangen til den akademiske verden.
I afhandlingen Undersøgelse om, og hvor vidt, deres Mening er grundet, som holde for, at sand Filosofi, og et fuldstændigt Begreb om sand Filosofi først i vore Tider ere blevne til (1803) vender han sig imod tidens kantianisme.
Børge Riisbrigh oversatte Diogenes Laërtios' filosofihistorie, Diogen Laërtses philosophiske Historie (2 bd., 1812).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.