Edmund Burke

© Det Kongelige Bibliotek

Edmund Burke.

Edmund Burke, 12.1.1729-9.7.1797, britisk politiker og filosof. Både som politiker og som filosof angreb Edmund Burke rationalistiske synspunkter ud fra en empiristisk og konservativ grundholdning.

Burke fastholdt traditionen frem for rationel planlægning. I sit berømteste værk Reflections on the Revolution in France (1790, Tanker om Den Franske Revolution) afviser han enhver abstrakt idé om frihed som ledetråd for politisk handlen, hævder, at lighed er imod naturen, og forkaster idéen om broderskab som forvirret. Den moderne britiske konservatisme anses i almindelighed for at være grundlagt af Edmund Burke.

Burke udfoldede sin politiske karriere 1765-82 som sekretær for lord Rockingham, der var leder af en whig-gruppering, og 1774-94 som medlem af Underhuset. Han gjorde sig bemærket ved sine advarsler mod kongeligt magtmisbrug og for sine indlæg i kolonispørgsmål, hvor han anbefalede respekt for nedarvede traditioner og eksisterende institutioner, men fleksibilitet i de konkrete situationer.

I sine taler 1774-75 kritiserede han regeringens stivsind over for de oprørske amerikanske kolonier. Han var tilhænger af en lempeligere kurs over for de irske katolikker. I 1781-83 engagerede han sig i en administrationsreform i Indien og stod i 1787 bag en opsigtsvækkende rigsretssag mod Bengalens tidligere guvernør Warren Hastings.

Som filosof er Edmund Burke især kendt for On the Sublime and the Beautiful (1756, Om det sublime og det skønne), hvori han forkaster den klassicistiske æstetiks forestilling om, at et kunstværk virker ved sin klarhed og sin regelbundethed.

Det virker tværtimod ved sin ubegribelighed og uafsluttethed, hævder han. Edmund Burkes lære om, at oplevelsen af det ophøjede, som netop er grænseløst, er iblandet frygt, fik betydning for Immanuel Kants opfattelse af æstetik.