Faktaboks

F.H. Jacobi
Født
1743
Død
1819

F.H. Jacobi, Friedrich Heinrich Jacobi, 1743-1819, tysk filosof og forfatter. Med sin lære om følelsernes og troens prioritet over fornuft og tænkning var han en af Sturm und Drang-periodens hovedskikkelser og en forløber for den tyske romantik; vidnesbyrd herom er brevromanen Eduard Allwills Briefsammlung (trykt i et litterært tidsskrift 1776, i bogform 1792) og romanen Woldemar (1794).

Jacobi kritiserede Kants idealisme, fordi han fandt den subjektiv. Tænkning forudsætter, at der er noget givet at tænke over, og dette givne må være en virkelighed, som vi umiddelbart kender til og er vis på. Denne vished er ikke et fornuftsanliggende, men er baseret på følelse og på tro, der af Jacobi opfattes som en sans for det eksisterende. Over for Kants og J.G. Fichtes idealisme stiller Jacobi derfor en objektiv realisme, som han i David Hume über den Glauben, oder Idealismus und Realismus (1787) begrunder i en ganske speciel tolkning af Humes erkendelsesteori.

Mest kendt er Jacobi for sin deltagelse s.m. Moses Mendelssohn i den såkaldte panteismestrid foranlediget af, at G.E. Lessing kort før sin død havde erklæret sig for spinozist. I Über die Lehre des Spinoza (1785) roser Jacobi Spinoza for at have indledt sin filosofi med substansen eller Gud, men kritiserer ham for at have udformet sin lære i panteistisk retning. I Danmark var fx teologen J.P. Mynster påvirket af Jacobi.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig