Faktaboks

George Berkeley
Født
12. marts 1685, County Kilkenny, Irland
Død
14. januar 1753, Oxford, England
Titel
Biskop af Cloyne
Nationalitet
Irer

George Berkeley, 1685-1753, irsk filosof og teolog. Den erkendelsesteori, som John Locke udformede, mundede ud i skepticisme, idet Locke havde hævdet, at det er umuligt at erkende den materielle verden, som han mente var årsag til sanseindtryk og idéer. For at undgå denne skepticisme, som Berkeley anså for at have betænkelige religiøse konsekvenser, argumenterede han for, at der slet ikke eksisterer materielle genstande, men kun bevidstheder og bevidsthedsfænomener (idéer).

Sin argumentation byggede Berkeley trinvis op. I An Essay towards a New Theory of Vision (1709, Et forsøg i retning af en ny teori om synet) fremsatte han en original teori om årsagen til oplevelsen af rumlige forhold. Da øjets nethindebillede er todimensionalt, kan oplevelse af afstand og dybde ikke umiddelbart forklares. Berkeley søgte nu at vise, at disse oplevelser er tillærte og opstår ved en kombination af synsindtryk og berøringsindtryk. Idéer om rumlige genstande kan derfor ikke betragtes som kopier af noget uden for bevidstheden.

I A Treatise concerning the Principles of Human Knowledge (1710, En afhandling om grundlaget for den menneskelige erkendelse) gik Berkeley videre og argumenterede for, at antagelsen af en ydre, bevidsthedsuafhængig verdens eksistens er uholdbar. At noget eksisterer, betyder, at det enten opleves af en bevidsthed, eller at det er en bevidsthed. Baggrunden for dette princip er Descartes' lære om, at mennesker aldrig direkte oplever fysiske genstande, men kun idéer om dem. At hævde, at der bag disse idéer findes materielle genstande, er ifølge Berkeley uden mening.

Berkeleys kritik af Descartes' dualisme vandt genklang hos både Hume og Kant, men immaterialismen, som Berkeleys opfattelse kaldes, vandt kun få tilhængere. Han har dog haft stor indflydelse på udformningen af nyere former for empirisme, som fx den logiske positivisme i 1900-t. Berkeleys filosofiske idealisme er især blevet angrebet af marxister som ud fra et materialistisk synspunkt må afvise immaterialismen.

Berkeley, der i 1710 var blevet præsteviet, opholdt sig i 1728-33 i Amerika med det formål at fremme oprettelsen af et præstekollegium på Bermuda. Planen mislykkedes, men Berkeley bevarede forbindelsen til de nordamerikanske kolonier og bidrog i årene derefter med store boggaver til udviklingen af amerikansk videnskab og åndsliv. Fem år efter, at University of California var blevet grundlagt i 1868, blev det omkringliggende bysamfund opkaldt efter ham.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig