Faktaboks

Jeremy Bentham
Født
15. februar 1748, London, England
Død
6. juni 1832, London, England

Jeremy Bentham.

.

Jeremy Bentham var en engelsk filosof og samfundsreformator. Jeremy Bentham, som var uddannet jurist, blev som ganske ung under indtryk af sine oplevelser i de engelske retssale overbevist om behovet for en reform af såvel den borgerlige ret som af strafferetten. Tidens retsvidenskabelige teorier fandt han uklare og usammenhængende og uden forbindelse med en ofte brutal og uigennemskuelig praksis.

Jeremy Bentham brugte resten af sit liv på at argumentere for et klart, sammenhængende og humant retssystem, der er bygget på moralske principper. Et sådant retssystem burde, mente han, for klarhedens og overskuelighedens skyld rummes i en fuldstændig lovbog, en kodifikation, et kunstord dannet af Bentham.

Tidligere havde Francis Hutcheson hævdet, at mennesket som moralsk individ umiddelbart vil foretrække handlinger, der medfører den størst mulige nytte og lykke for det størst mulige antal mennesker. Ud fra dette princip, der kaldes nytteprincippet eller det utilitaristiske princip, formulerede Bentham i Introduction to the Principles of Morals and Legislation (1789, Indførelse i moralens og lovgivningens principper) en moralfilosofi, utilitarismen, som kunne danne grundlag for en reform af retssystemet. I denne forbindelse skitserede han en "hedonistisk kalkyle".

Ved vurdering af, hvorvidt en af flere mulige handlinger bør udføres, skal man beregne størrelsen af den samlede mængde af lyst og ulyst, den medfører. Den handling, hvor overskuddet af lyst er størst, bør foretrækkes. Kalkylen forudsætter en sammenlignelighed imellem lystfølelsen og ulystfølelsen, som næppe er praktisk mulig.

Omkring Jeremy Bentham opstod der i første halvdel af 1800-t. en bevægelse, utilitarianerne eller den filosofiske radikalisme, som ikke alene fik stor indflydelse på tidens moralske og retspolitiske debat, men også på det konkrete lovgivningsarbejde; et eksempel herpå er den engelske domstolsreform i 1870'erne.

Også inden for fængselsvæsenet fik Jeremy Benthams tanker betydning; i Panopticon, or the Inspection House (1791, Panoptikon eller overvågningshuset) havde han fremsat en plan for en mere human indretning af fængsler og anstalter, som skulle bygges således, at samtlige celler kunne overvåges fra ét sted.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig