Faktaboks

Johann Georg Hamann
Født
1730
Død
1788

Johann Georg Hamann, 1730-1788, tysk filosof. Han forlod universitetet i Königsberg uden eksamen for at blive huslærer i Baltikum; siden fik han ansættelse i et handelsfirma og blev sendt til London 1757-58, hvor han opslugt af bibellæsning gennemlevede en religiøs krise. Han forlod firmaet og tilbragte adskillige år i huset hos faderen med frie studier, men måtte fra 1767 tjene sit kummerlige brød som oversætter og pakhusforvalter i den fransksprogede preussiske toldtjeneste.

Hamann skrev en række svært tilgængelige, polemiske essays, i hvilke han fremtræder som en af 1700-t.s mest originale og kritiske tænkere. Han slår til lyd for, at natur og overlevering, billede og handling er primære tegn i skaberens sprog, og at de som "myter" altid indeholder mere end udlægningen af dem. Et altomfattende, modsigelsesfrit system, som oplysningstidens filosofi med Chr. Wolff i spidsen stræbte efter, anså han for en illusion. Hamann, der radikaliserede det typologiske historiesyn, krævede en individuel og eksistentiel tilegnelse af skaberens tale til det enkelte menneske.

Hamann, der med dette krav foregreb Kierkegaard, er med sin fremhævelse af lidenskaberne en forudsætning for Herders og Goethes menneskesyn. Præget af engelsk empirisme (Hume) vendte han sig imod tidens tro på en almen og sund fornuft og i Luthers ånd imod sin samtids tillid til det gode i mennesket. Sprogfilosofisk klandrede han Kant for i sin kritiske filosofi ikke at have set sproget som et a priori, der binder tænkningen til empirien.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig