Faktaboks

Pierre Louis Moreau de Maupertuis
Født
28. september 1698, Saint-Malo
Død
27. juli 1759, Basel
Nationalitet
Fransk
Pierre Louis Moreau de Maupertuis
Maupertius på ekspedition
Af .
Én af Maupertuis' afhandlinger
Middagsselskab hos Frederik 2. den Store
Saint-Malo i 1600-tallet

Pierre Louis Moreau de Maupertuis var en fransk matematiker og naturforsker med filosofiske interesser. Han var en af de første videnskabsfolk, der promoverede Isaac Newtons teorier i Frankrig for at erstatte Descartes' teorier som videnskabeligt paradigme. Desuden fremsatte han i 1744 teorien om den mindste virknings princip, der går ud på, at naturen blandt alle mulige bevægelser vælger den vej fra a til b, der kræver mindst virkning.

Promoveringen af Newtons teorier i Frankrig

I 1728 rejste Maupertuis til London. Her fik han kendskab til Newtons teorier og blev udenlandsk associeret medlem af Royal Society. Derefter tog han til Basel og blev elev hos Jean I Bernoulli i fire år. Her lærte han lærte integralregning og metodens anvendelsesmuligheder inden for fysik.

Da Maupertuis kom retur til Paris, begyndte han at arbejde på at få Newtons teorier anerkendt af sine faglige kolleger. I 1732 udgav han artiklen ”Sur les lois de l'attraction" (Om tiltrækningslovene) i skriftserien tilhørende Académie Royale des Sciences, Mémoires de l'Académie, og herefter "Discours sur la figure des astres" (Udlægning af stjernernes fremtræden). Det var begge videnskabelige skrifter, der understøttede Newtons teorier. Det genoplivede til debatten mellem tilhængere og modstandere af Newton.

Mens Maupertuis forsøgte at påvirke sine videnskabelige kolleger, søgte Voltaire at påvirke offentligheden. Han kontaktede Maupertuis for at få sine lægmandsbeskrivelser af Newtons teorier fagligt kvalitetssikret. I samme periode var Maupertuis underviser for Émilie du Châtelet, og da han opgav dette hverv, introducerede han Samuel König, der også var elev af Jean I Bernoulli, som sin afløser.

Konflikten om polernes form

Ét af stridspunkterne mellem tilhængerne af henholdsvis Descartes og Newton var Jordens form ved polerne. Tidligere franske målinger havde vist, at den var tilspidset, mens Newtons teorier tilsagde, at den var fladtrykt. Konflikten kunne afklares ved nye målinger, og Maupertuis overbeviste Akademiet om nødvendigheden af en ekspedition til Lapland. Den skulle supplere den ekspedition, som La Condamine og andre foretog til Peru.

Ekspeditionen til Lapland afgik i maj 1736 med Maupertuis som leder og Anders Celsius og Alexis Claude Clairaut blandt deltagerne. Maupertuis aflagde rapport til Akademiet i november 1737. Målingerne viste, at Jorden var fladtrykt ved polerne, men overbeviste stadig ikke Akademiets tilhængere af Descartes’ paradigme. Så Maupertuis fik ikke den anerkendelse, han havde forventet. Den kom først senere.

Maupertuis' teori om den mindste virknings princip

I 1744 havde Maupertuis præsenteret sin forklaring på den mindste virknings princip for det franske videnskabsakademi. Han erklærede det for at være universelt og beskrev det på denne måde: "Når der sker en ændring i naturen, er mængden af handling, der er nødvendig for denne ændring, den mindst mulige." Formuleringen var ikke klar. Han mente, at princippet viste Guds visdom, og det fik således en metafysisk dimension. Han kombinerede desuden sit princip med et bevis for Guds eksistens.

Bidrag inden for biologien

Maupertuis forstod, at hans tids fysiske teorier var utilstrækkelige til at forklare biologiske fænomener. Han studerede flere af disse fænomener og fremsatte hypoteser, der var originale for hans tid, men også ind i mellem vidtløftige.

I 1745 fremsatte han sin teori om præformationen af embryoet, en teori, der diskuteredes meget i tiden. Han mente, at faderen og moderen har lige stor indflydelse på arvelighed. Han forklarede de genetiske fænomener med fysisk-kemisk tiltrækning. Et andet eksempel var Dissertation physique à l'occasion du nègre blanc (Afhandling om den hvide neger), der også var rettet mod arvelighed. Her anførte han, at den hvide farve var en arvelig anomali.

Hans interesse for arvelighed gjorde, at han udviklede en teori om fremkomsten af nye arter. Han mente, at de første livsformer var opstået spontant fra tilfældige kombinationer af inerte materialer, molekyler eller bakterier. Hans hypotese støttede sig til opfindelsen af mikroskopet. Nu kunne man se bittesmå og hidtil ukendte organismer, og det reducerede tilsyneladende afstanden mellem levende organismer og den livløse natur.

Académie Royale des Sciences de Prusse

Det preussiske videnskabsakademi blev oprettet i år 1700 men levede en hensygnende tilværelse, efter at den første præsident, Gottfried Wilhelm Leibniz, døde i 1716. Det varede indtil Frederik 2. den Store kom på tronen i 1740. Han kaldte sig oplysningsmonark og ønskede sig et prestigefyldt akademi. Derfor fik han udpeget en række af tidens betydningsfulde personer som medlemmer.

I 1745 inviterede han Maupertuis til Berlin, og i 1746 gjorde han ham til præsident for det preussiske videnskabsakademi. Opgaven lød på at modernisere akademiet. Det betød, at Maupertuis blev ekskluderet fra det franske videnskabsakademi på trods af, at man blot kunne have valgt at overføre ham til veteranklassen.

Han lavede nye statutter og hvervede nye prestigefyldte medlemmer til det preussiske videnskabsakademi.

Maupertuis' strid med König og Voltaire

I 1750 udgav han Essai de cosmologie (Essay om kosmologi) i Berlin. Det var en viderebearbejdning af tankerne om den mindste virknings princip. Samuel König, der havde afløst ham som Châtelets underviser, og som var udenlandsk associeret medlem af det preussiske videnskabsakademi, offentliggjorde en kritik af Maupertuis’ synspunkter i 1751.

Her fremførte han også, at Maupertuis ikke var ophavsmanden til princippet. Det var Leibniz, og det underbyggede han med en henvisning til et uddrag af et brev fra Leibniz. Det gjorde Maupertuis rasende og i et forsvar for sig selv, fik han Akademiet til at dømme König som forfalsker af brevet og ekskluderet fra Akademiet.

Voltaires intervention

König appellerede den uretfærdige og ydmygende behandling til offentligheden. Det gav Voltaire anledning til at involvere sig i konflikten. Han ikke blot forsvarerede König offentligt, men iværksatte en kampagne med satirer og pamfletter rettet mod Maupertuis. Den var en succes og skadede Maupertuis’ omdømme i hele Europa. Men den blev også omkostningsfuld for Voltaire, da Frederik den Store stillede sig ved siden af præsidenten for sit Akademi. Voltaire måtte forlade det preussiske hof.

Maupertuis' biografi

Pierre Louis Moreau de Maupertuis blev født i 1698 i Saint-Malo på nordkysten af Bretagne. Han var den ældste søn af René Moreau de Maupertuis, der var kaperkaptajn og direktør for Compagnie française des Indes orientales (Det fransk ostindiske kompagni). Han var blevet adlet af Ludvig 14. kort før sønnens fødsel.

Pierre Louis fik en god skolegang og begyndte herefter sin karriere i militæret, men skiftede hurtigt til at studere matematik, astronomi, biologi og fysik. Han blev tilknyttet Académie Royale des Sciences i 1723 og egentligt medlem i 1731. I 1743 blev han medlem af Académie française.

I 1745 flyttede han til Berlin og tog ophold ved Frederik den Stores hof. Her levede han, til han blev syg efter konflikten med König og Voltaire. Han fik tilladelse af kongen til at rejse til Frankrig for at restituere, og han opholdt sig i Saint-Malo fra 1752 til 1754. Hans æres- og pligtfølelse fik ham til at vende tilbage til Berlin. Her giftede han sig i 1754 med en af den tyske enkedronnings hofdamer. Kort herefter vendte han dog tilbage til Frankrig og blev i 1756 genoptaget i det franske videnskabsakademi i veteranklassen. Han deltog dog kun i et møde den 21. august 1756.

Han vaklede mellem at blive i Frankrig eller vende tilbage til Berlin. Han var stadig syg og fik derfor den preussiske konge til at forlænge sygeorloven for at kunne tage på rekonvalescens i Italien. I 1758 rejste han til Basel og indlogerede sig hos Jean I Bernoulli’s nevø, Jean II Bernoulli. Her døde han i juli 1759.

Læs mere i Den Store Danske

Litteraturliste

  • Beeson, David (1992): Maupertuis, an intellectual biography, Oxford: Voltaire Foundation.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig