William Whewell, 1794-1866, britisk filosof og videnskabshistoriker, som i bøgerne History of Inductive Sciences (1837) og Philosophy of the Inductive Sciences (1840) kædede videnskabshistorie og erkendelsesteori sammen. Ifølge Whewell er induktion den fremgangsmåde, der karakteriserer empiriske videnskaber; de udvikler sig, ved at forskeren efter mange fejlslagne hypoteser ved et lykkeligt gæt når frem til en almen teori, der kan forklare erfaringsmaterialet, sætte de enkelte iagttagelser i relation til hinanden. Heraf kan udledes konsekvenser, der kan bekræftes eksperimentelt eller ved iagttagelse.