den skotske skole

Den skotske skole, den skotske oplysning, skotsk filosofi i oplysningstiden, især den del, der udsprang af Francis Hutchesons moralfilosofi, og som fra Hutcheson over David Hume, Adam Smith, Adam Ferguson og John Millar til James Mackintosch (1765-1832) udviklede sig i økonomisk, retsfilosofisk, sociologisk og historisk retning. Denne udvikling var betinget af indflydelse fra den europæiske naturretstradition og især fra Samuel Pufendorf, som havde underordnet det enkelte menneskes interesser og rettigheder under samfundets og fællesskabets interesser. Men hvor Pufendorf opfattede denne underordning som et udtryk for en fornuftsbestemt moral, opfattede den skotske skole de moralske normer som resultater af en samfundsmæssig udvikling og som historiske kendsgerninger.

Et vigtigt punkt hos den skotske skole er dens understregning af, at mennesket nok handler ud fra særinteresser, men at samspillet og modspillet mellem særinteresserne vil medføre, at dets selviske handlinger uden den enkeltes viden eller villen resulterer i fælles velfærd. Den skotske skoles lære om, at fællesskabet og samfundet er et ikke-intenderet resultat af menneskelig handlen og ikke et resultat af en rationel planlægning, har i sidste halvdel af 1900-t. skabt fornyet interesse for skolen. Undertiden henregnes også den skotske common sense-filosofi fra James Oswald over Th. Reid frem til Dugald Stewart til den skotske skole. I Danmark kan der i slutningen af 1700-t. hos fx Tyge Rothe og Johannes Boye spores en vis indflydelse fra skotterne.