det moralske gudsbevis

Det moralske gudsbevis er et moralfilosofisk bevis for Guds eksistens baseret på menneskets moralske bevidsthed. Det moralske gudsbevis først fremsat af Immanuel Kant i Kritik der praktischen Vernunft (1787, Kritik af den praktiske fornuft).

Ifølge Kant viser eksistensen af fx samvittighedsnag og rationel uenighed vedrørende moral, at der findes tvingende moralbud. Da mennesket er et endeligt og sanseligt væsen, som stræber efter lykke, og hvis fornuft er bundet til noget kropsligt, må det forudsættes, at der er et forhold mellem moralsk handlen og opnåelse af lykke.

Ellers ville det være uforklarligt, hvorfor sanselige væsener accepterer moralbud. En forbindelse mellem moralsk handlen og lykke (eller mellem skyld og skæbne) kan imidlertid kun tænkes, hvis det forudsættes, at der eksisterer en guddom, der i det lange løb belønner og straffer.