Faktaboks

Alessandro Achillini
Født
1463
Død
1512

Alessandro Achillini, 1463-1512, italiensk filosof. Achillini beskæftigede sig især med de problemstillinger i den aristoteliske tradition, der var aktuelle i datidens teologiske verden, bl.a. i Quodlibeta de intelligentiis (1494).

Han var påvirket af vestlige averroister (se Averroës) og af William fra Ockham. Fra 1484 til sin død underviste han i logik, naturfilosofi og teoretisk medicin i Bologna, kun afbrudt af et ophold i Padova 1506-08.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig