Marcantonio Zimara, ca. 1475-1532, italiensk filosof. Efter studier i filosofi og medicin i Padova underviste han ved universiteterne i bl.a. Salerno, Napoli og Padova. Zimara var en af samtidens førende aristotelikere og efterlod mange selvstændige afhandlinger samt kommentarer til Aristoteles' skrifter. Hans konkordans til Aristoteles' og Averroës' skrifter blev et standardværk i filosofien.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.