Kirkernes Raceprogram blev etableret i 1969 på initiativ af Kirkernes Verdensråd. Hensigten var at skabe forståelse for kirkernes fælles indsats mod racisme og støtte kirker, folkelige organisationer og politiske grupper økonomisk i deres forsøg på at udrydde racisme i kirker og samfund. En dansk afdeling med tilknytning til Det Økumeniske Fællesråd eksisterede 1971-1996.