Anerkendelse, i moralsk forstand ikke blot at anerkende et menneske for en særlig indsats, det har gjort, men grundlæggende at anerkende det som en person. Det vil sige at betragte forholdet til det andet menneske som et gensidigt forhold mellem ligeberettigede parter. En filosofisk teori om anerkendelse hævder, at et menneskes selvforståelse afhænger af den måde, det ser andre mennesker på. Anerkendelsesforholdet må være gensidigt for at lykkes. Hvis man ikke selv anerkender den modpart, som man søger anerkendelse fra, mister forholdet sin betydning.

Den filosofiske forståelse af anerkendelse blev især udviklet af G.W.F. Hegel, navnlig i beskrivelsen af forholdet mellem herre og slave i bogen Phänomenologie des Geistes fra 1807. Hegels teori om anerkendelse prægede 1900-t.s filosofi, fx hos Jean-Paul Sartre og Jürgen Habermas.

Se også anerkendelse i betydningen folkeretlig anerkendelse af stater.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig