Begrebet værdighed blev i middelalderen brugt om menneskers værdighed (på latin dignitas) som Guds skabninger. Siden renæssancen er begrebet blevet brugt om et menneskes personlige værd.
En forlængelse af denne tankegang findes i FN's Verdenserklæring om Menneskerettigheder (1948), hvor det i artikel 1 hedder: "Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder".
Ligeledes står der i det daværende Vesttysklands forfatning (1949): "Menneskets værdighed er ukrænkelig. At respektere og beskytte den er al statslig magts forpligtelse".
Nu bruges begrebet snarere om en persons udstråling og som karakteristik af evnen til at bære stor modgang i livet.
En persons ret til en værdig død er i slagordets form hyppigere knyttet til den døendes muligheder for selvkontrol end til den respekt, som pårørende og sundhedspersonale bør vise døden og den døende, uanset de ydre omstændigheder. Se også terminalfase og medicinsk etik.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.