Økologisk etik, begreb med udspring i den økologiske bevidsthed, der opstod i 1960'erne. Skelsættende er den amerikanske havbiolog Rachel Carsons bog Silent Spring (1962, da. Det tavse forår, 1963), der handler om sprøjtemidlet DDTs skadelige effekt på bl.a. fugle, hvis ægdannelse forstyrres med deraf følgende udsigt til forår uden fuglesang. Med denne bog blev en hidtil ukendt bevidsthed vakt om menneskets sammenhæng med naturen og dets magt til at ødelægge den. Dermed formuleredes behovet for en etik, der rækker ud over forholdet mellem mennesker og omfatter menneskets forhold til naturen.

I økologisk etik defineres forholdet mellem menneske og natur som et etisk forhold, selvom naturen ikke har noget etisk ansvar for sine handlinger. På samme måde som mennesket har ansvar for et andet menneske som et formål i sig selv, har det ansvar for naturen som et formål i sig selv. Den økologiske etik indeholder et natursyn, der er kritisk over for den opfattelse, at naturen kun er materiale og middel for menneskets formål.

Som disciplin inden for etikken betegnes økologisk etik internationalt som environmental ethics, dvs. miljøetik. I Aldo Leopolds bog A Sand County Almanac (1949) omtales begrebet land-ethics, en forløber for miljøetikken. Se også moral (økologisk ansvarlighed).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig