Denomination, (af lat. denominatio 'benævnelse', af denominare 'benævne'), betegnelse for et kristent trossamfund. Til forskel fra mere belastede udtryk som kirke, konfession eller sekt er ordet denomination værdineutralt. Det bruges mest i lande med en række ligeberettigede trossamfund, fx USA, men ses efterhånden brugt overalt.