Latitudinarisme, (afledn. af lat. latitudo 'bredde', gen. latitudinis, og -isme), engelsk kirkelig retning i 1600-1700-t., der søgte en fornuftsbetonet og tolerant holdning i lærespørgsmål og en fastholden ved de statskirkelige rammer. I 1700-t. dominerede den og kunne tendere mod rationalisme. Dens holdninger går igen i den senere Broad Church.