Bone Falch Rønne var en dansk teolog. Han var sognepræst i Kongens Lyngby 1802-1833. Han var i begyndelsen en typisk rationalistisk præst, men gik over til en mere vækkelsespræget kristendom. Herefter blev han initiativtager til en række kirkelige foretagender. Mest kendt er han for stiftelsen af Det Danske Missionsselskab i 1821.