Faktaboks

Th. Skat Rørdam

Thomas Skat Rørdam

Født
11. februar 1832
Død
25. september 1909

Th. Skat Rørdam. Foto: J.A. Schultz.

.

Th. Skat Rørdam var en dansk biskop; bror til H.F. Rørdam. Allerede før sin teologiske embedseksamen i 1855 var Rørdam begyndt at studere orientalske sprog, hvilket førte til den filosofiske doktorgrad i 1859. Han ønskede at gøre karriere ved Universitetet, men da han sluttede sig til den grundtvigske fløj, blev han holdt ude. Han levede af undervisning, indtil han i 1869 blev sognepræst.

I 1886 blev han Holmens provst og i 1895, som den første grundtvigianer, Sjællands biskop, støttet af et flertal af grundtvigske og missionske præster. Som højregrundtvigianer vendte han sig bl.a. imod de grundtvigske frihedskrav i de såkaldte Askovadresser.

Th. Skat Rørdam udgav flere lærebøger og en oversættelse af Det Nye Testamente med noter. En samlet udgave af hans brevveksling i årene 1854-1909 med ungdomsvennen pastor Otto Møller blev udgivet i 1999.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig