Faktaboks

Ragnar Bring
Født
10. juli 1895, Skara
Død
18. juni 1988, Lund

Ragnar Bring var en svensk teolog og Lutherforsker. Som professor ved Lunds Universitet fra 1934 var han sammen med Gustaf Aulén og Anders Nygren virksom i en teologisk fornyelse dér. Siden studieårene havde han især beskæftiget sig med Martin Luthers teologi, og den optog ham stadig mere, som årene gik. Luthers intense bibelstudium som grundlag for teologisk arbejde blev inspiration for Brings bidrag til Luther-renæssancen i Lund.

Af Ragnar Brings mange bogværker kan nævnes Dualismen hos Luther (1929), Christus und das Gesetz (1969) og Gud och människa (1987).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig