I Sverige veg nordisk religion kun langsomt for kristendommen; skønt missionen begyndte i 800-900-tallet, sejrede den først i ca. 1100. I 1164 blev Uppsala ærkesæde, og landet selvstændig kirkeprovins. Fra 1200-tallets slutning var kirken en kulturel stormagt med betragtelig selvstændighed i forhold til staten. Middelalderen var præget af modsætningen mellem nationalkirkelige og internationale interesser; med Reformationens indførelse sejrede de første, Gustav Vasa afbrød i 1524 forbindelsen til Rom, men først i ca. 1600 sikredes Reformationen helt.

Under Gustav 2. Adolf befæstedes den lutherske ortodoksi. I de følgende århundreder vandt pietismen, oplysningen og liberalteologien fodfæste. I 1800-tallet opstod en række kirkelige vækkelser, men også frikirkesamfund, der blev et stærkere indslag end i nabolandene.

Ud over de gamle vækkelser var det kirkelige og religiøse liv i 1900-tallet præget af den nationalkirkelige ungkirkebevægelse, højkirkelige og økumeniske strømninger, nye vækkelser, herunder karismatiske, og teologisk blomstring præget af Lutherstudier og motivforskning. Svenska kyrkan, den svenske kirke, blev statskirke, siden 1863 med eget kirkemøde til drøftelse af indre forhold og vetoret indtil 1982 vedrørende statens kirkelove. Riksdagen vedtog d. 4.6.1998, at kirke og stat blev adskilt pr. 1.1.2000; Svenska kyrkan bestod da af 13 stifter med 3263 præster og 2527 menigheder. Trods sekularisering var 84,3% af befolkningen medlemmer.

Da trosforhold betragtes som en privatsag, findes der ingen religionsregistrering. I 1998 talte jødiske menigheder ca. 20.000 medlemmer, ortodokse og orientalske kirker ca. 98.000, og den romerskkatolske kirke ca. 163.000. De omtrentlige medlemstal for andre kirkesamfund var i 1999: Svenska Missionsförbundet (68.000), Pingströrelsen (90.000), Frälsningsarmén (18.000), Svenska Baptistsamfundet (18.000), Evangeliska Fosterlandsstiftelsen (19.000), Nybygget-kristen samverkan (28.000) og Jehovas Vidner (22.000). Blandt indvandrere og flygtninge er hen ved 250.000 fra muslimske lande (heraf ca. 90.000 praktiserende), knap 5000 hinduer og ca. 15.000 buddhister (heraf ca. 5000 praktiserende).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig